Geopolitiske spændinger fra Mellemøsten til rivaliseringen mellem USA og Kina ændrer de globale handelsmønstre. Selv om en økonomisk afkobling kan synes uundgåelig, handler det i virkeligheden mere om en strategisk omstrukturering end om en fuldstændig opløsning af globaliseringen.
Med genvalget af Donald Trump står det internationale handelssystem, der blev opbygget i efterkrigstiden, over for betydelige udfordringer. Mens omfanget, rækkevidden og timingen af de nye toldsatser endnu ikke er fuldt ud defineret, tøvede præsidenten ikke med at true med generelle toldsatser på 25 % på import fra Mexico og Canada, hvis de ikke vil gøre nok for at begrænse migrations- og narkotikastrømmene til USA. Historisk set har USA været en drivkraft for liberalisering af international handel og er verdens største forbruger-marked, som står for omkring en tredjedel af det globale forbrug. Landets holdning til handel har derfor stor betydning for verdenshandelens fremtid. Er globaliseringen på vej ind i en periode med tilbagegang?
Et langvarigt tilbageslag mod globaliseringen
Modstanden mod globaliseringen begyndte ikke i november 2024. Faktisk har den været synlig siden begyndelsen af det 21. århundrede, da WTO's Doha-runde mislykkedes. Brexit viste, at selv i det stadigt voksende europæiske projekt var integrationen ikke en proces, der ikke kunne vendes igen. Handelskrigen, der blev indledt under Trumps første præsidentskab, markerede den første betydelige stigning i toldsatserne mellem store økonomier i efterkrigstiden. Pandemien og krigen i Ukraine understregede risikoen ved at være afhængig af fjerne lande med hensyn til centrale dele af produktionsprocessen - uanset om denne afstand er geografisk eller geopolitisk. Konflikten i Mellemøsten har også vist, hvordan geopolitiske faktorer kan påvirke logistikken i den globale handel. Selv om handelens andel af det globale BNP er stagneret siden finanskrisen i 2008, er den ikke gået helt i bakgear.
Nye handelsblokke opstår midt i fragmenteringen
Men denne tilsyneladende stabilitet skjuler de dybtgående forandringer, der er på vej. Figur 1 viser de samlede handelsstrømme inden for og mellem grupper af lande, som enten bevæger sig tættere på eller længere væk fra den vestlige indflydelsessfære. På den ene side ser vi en blok af vestligt orienterede lande – som inkluderer de fleste NATO-lande samt økonomier som Australien og Sydkorea - og på den anden side lande, der stemte "imod" eller afstod fra at fordømme Ruslands invasion af Ukraine i FN. Der tegner sig et klart mønster af geopolitisk fragmentering. Kernen i denne udvikling er opløsningen af handelsrelationerne mellem de vestlige lande på den ene side og Kina og Rusland på den anden
Der er dog tegn på, at noget af den tidligere handel mellem EU og Rusland overlever, formidlet gennem tredjelande. Siden begyndelsen af 2022 har flere tidligere sovjetrepublikker oplevet en markant stigning i efterspørgslen efter EU-varer, især inden for handel med maskiner og transportudstyr. Hvis man ser nærmere på handelen mellem USA og Kina, bliver fortællingen om afkoblingen mere nuanceret. Nogle af de lande, der er blevet større leverandører til USA, er samtidig blevet vigtige modtagere af kinesisk eksport (figur 2 og 3). Det er værd at bemærke, at Mexico og Vietnam ligger i den rigtige ende af begge disse diagrammer. For Vietnams vedkommende er denne rolle som mellemled i forsyningskæderne mellem USA og Kina ikke ny, men den ser ud til at være blevet kraftigt forstærket, siden handelskrigen startede. Lignende karakteristika gør Vietnam og Mexico til ideelle kandidater til "friendshoring": adgang til det amerikanske marked, voksende produktionsbase og transportinfrastruktur, konkurrencedygtig omkostningsstruktur. Når store og stærkt integrerede økonomier står over for hinanden og træffer foranstaltninger for at afbryde handelen, kan forholdet således overleve (i det mindste delvist), formidlet af tredjelande, der handler med begge parter. I stedet for at blive brudt, vokser forsyningskæden med et ekstra led.
SNye handelsruter: Handelens nye geografi
Samtidig fører geopolitiske handelsbarrierer til ændringer i de fysiske handelsruter. For eksempel har EU's importforbud mod russisk råolie (december 2022) og olieprodukter (februar 2023) ført til en markant stigning i godstrafikken langs Nordsøruten (NSR). Før disse sanktioner var EU et vigtigt eksportmarked for Rusland og stod for 46 % af landets eksport af råolie i 2021. Som reaktion på sanktionerne har Rusland omdirigeret en stor del af sin olieeksport til alternative markeder, især Kina. Disse ændrede handelsmønstre har øget brugen af NSR, som løber langs Ruslands arktiske kystlinje fra Karastrædet til Beringstrædet, da den tilbyder en kortere skibsrute mellem Nordeuropa og Asien sammenlignet med den traditionelle passage gennem Suezkanalen.
I sin mest ekstreme form, krig, kan geopolitiske spændinger påvirke handelssikkerheden. Det seneste eksempel på angreb på handelsskibe, der sejlede fra Det Røde Hav til Det Arabiske Hav, udført af Houthi-oprørere i solidaritet med Hamas, er slående. Det har tvunget transportørerne til at undgå at sejle gennem Suez-kanalen, som traditionelt håndterer 12 % af verdenshandelen og 30 % af containertrafikken. Antallet af skibe, der passerede gennem kanalen, faldt med mere end 60 % i det sidste kvartal af 2024 sammenlignet med samme periode i 2022. I stedet valgte transportørerne Kap Det Gode Håb. I 2024 var Drewry World Container Index, som måler de ugentlige fragtrater for 40-fods containere på syv store skibsruter, 2,4 gange højere end året før (figur 4).
Men på trods af højere fragtrater til søs nåede mængderne rekordhøjder i 2024. I mellemtiden er jernbanehandlen, som typisk spiller en sekundær rolle, trådt til og har fungeret som en værdifuld aflastningsventil. Udvidelsen af den internationale jernbanehandel er blevet muliggjort af udviklingen af flere grænseoverskridende jernbaneforbindelser i løbet af de seneste årtier, primært drevet af Kinas Belt and Road Initiative.
Global handel: tilpasning i lyset af usikkerhed
Den internationale handels robusthed og tilpasningsevne skiller sig ud i lyset af den stigende hyppighed og intensitet af geopolitiske forstyrrelser. På trods af disse forstyrrelser fortsætter den globale handel på et betydeligt niveau, hvilket vidner om fremkomsten af forbindelseslande og de globale varetransportsystemers smidighed. Det tyder på, at den etablerede verdensøkonomi stadig er for lønsom for markedsdeltagerne til at de kan tillade en ukontrolleret afbrydelse, selv om de internationale relationer er anstrengte.
Vil du vide mere?
> Download vores guide om fremtiden for global handel
