Guldfeberen 2.0: Et økonmisk helle i lyset af geopolitisk fragmentering?

Guld steg til 2.921 USD pr. ounce i februar 2025, en stigning på 45 % i forhold til året før. De stigende guldpriser er drevet af geopolitiske spændinger, økonomisk usikkerhed og stigende efterspørgsel fra centralbankerne. Vil guldets stigning fortsætte, når investorerne søger stabilitet? Læs mere om de største kræfter bag dette nye guldrush.

  • Guldprisen nåede et rekordhøjt niveau på 2.921 USD/oz1 den 15. februar 2025, en stigning på +45 % i forhold til året før.
  • Guld fortsætter med at være en sikkert helle, hvilket fører til et vedvarende opadgående prispres.
  • Den igangværende tendens til diversificering af reserverne bør bidrage til at opretholde høje priser på mellemlang sigt.

 

Guldprisen når historiske niveauer, drevet af geopolitisk fragmentering, usikkerhed omkring Trumps anden præsidentperiode og centralbankernes stigende efterspørgsel efter metallet.

Simon Lacoume, sektoranalytiker hos Coface.

 

Centralbankerne øger deres reserver

De mange globale forstyrrelser, såsom sundhedskriser og geopolitiske spændinger har fået både regeringer og private investorer til at øge deres guldbeholdninger siden 2019 (figur 1) af økonomiske sikkerhedsgrunde. I 2024 stod centralbankerne for 21 % af den samlede guldefterspørgsel, hvilket er en stigning på 10 procentpoint fra 2019. Vedvarende geoøkonomisk usikkerhed vil sandsynligvis yderligere styrke guldets position som en sikker havn.

Data til grafen i .xls -fil

 

En voksende appetit fra nye økonomier

Nogle af verdens største økonomier, som for eksempel Kina, har stadig kun en relativt lille andel af guld i deres reserver. I 2024 udgjorde guld kun 6 procent af landets samlede reserver, men efterspørgslen fra den kinesiske centralbank er steget kraftigt i de senere år. Som følge heraf har udviklingen i guldprisen vist en stærk korrelation (over 0,77) med Kinas reserveopbygning (figur 2). I betragtning af det nuværende ustabile geopolitiske miljø kan flere vækstøkonomier ud over Kina også forsøge at reducere deres afhængighed af den amerikanske økonomi ved at øge deres guldreserver. Denne tendens tyder på et fortsat prispres på guld, i hvert fald i første halvdel af 2025.

Data til grafen i .xls-fil

 

En attraktiv investering

Faldet i investortillid som følge af økonomisk usikkerhed, høje guldpriser (figur 3) og forventede rentenedsættelser forstærker tendensen til øget porteføljediversificering til fordel for guld. Guld har klaret sig bedre end de store aktiemarkedsindekser, hvilket understreger dets tiltrækningskraft i tider med økonomisk usikkerhed. I 2024 udgjorde private investeringer i guld 25 % af den globale efterspørgsel.

Data til grafen i .xls- fil

 

Smykker på halv stang

I mellemtiden er efterspørgslen efter guld til smykker faldet en smule sammenlignet med niveauet før COVID og er faldet med 7 % mellem 2019 og 2024 (figur 1). I 2024 udgjorde efterspørgslen efter smykker 40 % af den samlede guldefterspørgsel, et fald på 4 procentpoint fra 2019. Dette fald har været særligt kraftigt på store markeder som Indien, Pakistan og Kina, hvor høje guldpriser og en aftagende økonomisk vækst har dæmpet forbrugernes efterspørgsel.

 

Hver måned kan du læse om, hvad der sker med råvarepriserne rundt om i verden på vores hjemmeside2.

Data for grafen i .xls-fil

 

1 Intradag-noteringen nåede 2.947 USD/oz

2 Kilde: Coface Flash Commodities Data

Forfattere og eksperter