I slutningen af november gav Xavier Durand, CEO for Coface, et omfattende interview til avisen L'Agefi. I denne første del forklarer han, hvordan konflikter rundt om i verden påvirker virksomheder, og hvad det betyder for Coface.
Krigene i Ukraine og Israel har bragt den politiske risiko tilbage i rampelyset. Hvordan vil det påvirke vores evne til at fortolke ændringer i økonomien?
"Politisk risiko var egentlig ikke noget, vi tænkte så meget over før 2019 eller så sent som i 2022. Vi tog det for givet, at den dominerende vestlige demokratimodel ville fortsætte med at udvikle sig støt - i det mindste som en model at stræbe efter. Med 70 års fred bag os så verden ud til at være på et mere stabilt grundlag, end det faktisk viste sig at være tilfældet.
De vigtigste faktorer i denne nye situation er truslen mod USA's indflydelse, som gik fra slem til værre under Donald Trump, og den tilbagetrækning fra verdensscenen, som han stod i spidsen for. Samtidig er Rusland genopstået på den internationale scene med krigen i Ukraine og i Afrika. Det iranske spørgsmål er dukket op igen i forbindelse med krigen i Israel. Kina er også begyndt at spille med musklerne, som vi ser det i Det Kinesiske Hav og i forholdet til nabolandene. Og så er der en anden gruppe, som ønsker at udfordre den etablerede orden: BRICS.
Selvom disse lande - Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika[1] - har forskellige interesser, viser det kun, at vi bevæger os mod en mere fragmenteret, multipolær verden. Disse forskellige kilder til omvæltninger skaber en volatilitet, som vi havde glemt, men som gør det vanskeligt at bestemme den nye magtbalance.
De økonomiske konsekvenser af krigene skaber vindere og tabere, afhængigt af hvor udsatte aktørerne er for de stigende råvarepriser. Europa ser ud til at være taberen: Europa er i frontlinjen af energikrisen, mens USA drager stor fordel af den, sammen med den oprustning, der øger eksporten.
Forsyningskæderne vil fortsætte med at blive omstruktureret, og de vestlige lande er ivrige efter at finde en vej ud af offshoring og prioritere nearshoring og, for nylig, friendshoring. Dette skift vil uundgåeligt ske gradvist, for man kan ikke flytte arbejdskraft og infrastruktur fra den ene dag til den anden. Og man er nødt til at acceptere, at produktionen bliver dyrere. Det er den pris, man må betale for kontrol.
Hvis vi ser bort fra landrisikoen, hvilke nye trusler står erhvervslivet så over for?
Efter flere år med ekspansiv pengepolitik og hurtige penge i kølvandet på Covid-epidemien, kom det som en overraskelse, at myndighederne strammede pengepolitikken så kraftigt og hurtigt, som de gjorde, efter at inflationen vendte tilbage. Denne stramning vil i sidste ende have to effekter: Den vil gøre likviditeten mere knap og øge kreditomkostningerne for de økonomiske aktører i almindelighed og for virksomhederne i særdeleshed. På den anden side har regeringerne mindre manøvrerum til at gribe ind end tidligere, da de er mere forgældede. Samtidig øger de geopolitiske spændinger omkostningerne for virksomhederne. Men ikke alle er i stand til at overføre disse omkostningsstigninger til salgspriserne, hvilket betyder, at marginerne er under pres.
"Coface havde en omsætning på 960 millioner euro (en stigning på 11 %) i første halvdel af 2023 og et nettoresultat på 129 millioner euro (et fald på 5,1 %)."
Alt dette sker på et tidspunkt, hvor virksomhederne også er nødt til at tage højde for demografiske ændringer. I de vestlige lande og Kina falder andelen af voksne i den arbejdsdygtige alder på grund af en aldrende befolkning, hvilket resulterer i, at arbejdsløsheden forbliver stabilt lav, og lønomkostningerne forbliver høje. Samtidig bliver klimaforandringerne mere og mere tydelige, hvilket kræver investeringer, der øger energiomkostningerne, og efter min mening er dette kun begyndelsen. Summen af alle disse negative faktorer betyder, at virksomhederne samlet set ikke har meget at gå efter.
Hvad betyder det for virksomheder, der opererer i Frankrig?
Det laveste antal konkurser var i juni 2021, og derefter har vi i de sidste to år været i en dynamik, som jeg vil beskrive som en normalisering i forhold til tidligere. Siden begyndelsen af året har antallet af konkurser været højere end i 2019 [2] (en stigning på 3,5%). I starten var det de mindste virksomheder, der blev ramt, dvs. virksomheder, der var eksponeret for visse sektorer, som f.eks. byggeri, da rentehoppet fik ejendomsudviklingen til at tørre ud. Da virksomhederne har mindre overskudslikviditet, begynder konkurserne at påvirke større virksomheder.
Ud over byggebranchen er detailsektoren også under pres. Sektoren har længe været ramt af konkurrence fra online og fysiske detailhandlere. Og i en situation med høj inflation forsøger alle aktører at få prisstigninger, og de stopper først, når forbrugerne begynder at lede efter alternativer: Faldet i salget af økologiske produkter er et godt eksempel på dette.
Hvilken effekt vil de seneste tvister have på jeres forsikringer?
Til at begynde med gennemgår vi vores landerisikoanalyser tre gange om året og tager højde for nye risici, der dukker op, eller andre risici, der ikke er så høje. Og vi justerer hele tiden vores eksponering gennem en proaktiv risikostyrings- og forebyggelsespolitik. Sidste år blev vores eksponering mod Rusland reduceret fra 5 milliarder euro til et minimum i løbet af få måneder. Det er stadig for tidligt at forudsige virkningerne af den konflikt, der blev udløst i Mellemøsten i begyndelsen af oktober. Vi har meget lidt eksponering mod disse lande, selv om Israel er langt den største, og det er stadig meget svært at forudsige, hvor længe konflikten vil vare.
Hvad kan vi lære af Covid-krisen og den statslige støtte til kreditforsikring, som den udløste?
Myndighederne greb ind i en situation, der var helt ny og relativt dramatisk. Vi havde intet andet valg end at gøre, hvad der var nødvendigt, uanset omkostningerne, for at undgå det samme chok som i 2007-2008, da krisen så ud til at være midlertidig. At støtte kreditforsikring var en måde at forsikre sig mod konsekvenserne af en potentielt endnu større krise. I dette tilfælde endte kreditforsikringsselskaberne med at udbetale til staten, fordi tabsprocenten var meget lav, og dermed blev disse policer til rene lån for forsikringsselskaberne.
Men denne krise giver ingen pålidelig indikation af den næste, hvordan den vil være, hvor stor den vil være, eller hvordan regeringerne vil reagere på den. Ikke desto mindre er det klart, at vi ikke altid kan forvente, at systemet bliver reddet med offentlige midler; der er en grænse for denne praksis.
Coface har altid været forpligtet til at have handlingsplaner, der er aftalt i samråd med vores kunder, og som står i forhold til, hvad der sker. Når det er sagt, kan regeringer ikke forsikre spillere mod en recession, og private forsikringsselskaber endnu mindre. Det siger sig selv, når man tænker på vores størrelse i forhold til de økonomiske udfordringer, vi taler om. Den uhåndgribelige logik i kreditforsikring er baseret på vores evne til at tilpasse risikoen til de specifikke forhold, vi står over for.
Hvordan fortsætter I med at fremhæve jeres specialiserede eksportekspertise?
EEksport - dvs. forsikring af transaktioner mellem lande - udgør 40 procent af vores forretning i dag og er fortsat vores kerneforretning. Koncernen har kontorer i 100 lande og tilbyder forsikring i 200 lande. Vi gør det muligt for virksomheder at overvåge deres risici i hele verden.
Offentlige mekanismer er nyttige til at hjælpe virksomheder med at eksportere, især små virksomheder, fordi de står over for mange ubekendte i denne sammenhæng. De offentlige garantier, som Coface håndterede, er nu forbeholdt Bpifrance. Og de dækker store strategiske eksportaftaler, som det private marked sjældent - eller aldrig - forsikrer: atomkraft, våben, luftfart, teknologi osv. Frankrig har et fransk eksportagentur, som er velkendt og magtfuldt. Den store udfordring er at skabe et gennembrud fra internationale virksomheder til SMV'er, hvilket ikke er let på grund af den store diversitet: Man har brug for en kultur og mellemmænd. Som kreditforsikringsselskab kan vi hjælpe ved at stille vores data om aktuelle udenlandske markeder til rådighed.
[2] Antallet af virksomhedskonkurser var højere i 2023 end i 2019 ved flere lejligheder: Marts, maj, juni, juli og august. I løbet af årets første otte måneder blev der registreret 33.794 konkurser, en stigning på 37% i forhold til 2022 og 3,5% i forhold til 2019 (Kilde: Coface, november 2023): France Corporate Payment Behaviour Survey in 2023 - Coface, november 2023).
