Den 10. marts meddelte den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio, at USA’s agentur for udviklingsbistand (USAID) havde afsluttet en gennemgang af deres bistandsprogrammer. 83 % af bistanden ville blive blevet skåret ned. Mange afrikanske lande vil blive berørt.
Afrika syd for Sahara: de første, der bliver ramt af USA's nedskæring
Afrika syd for Sahara er verdens næststørste modtager af USAID-bistand (efter Ukraine) og vil modtage 40 procent af USAID's budget i 2023.
I 2023 er Somalia, Den Centralafrikanske Republik, Liberia, Malawi og Mozambique de fem lande i Afrika syd for Sahara, der får mest ud af USAID's udviklingsbistand. For alle lande i Afrika syd for Sahara er tilskuddene fra det amerikanske program beregnet til forskellige sektorer, der er vigtige for kontinentet, med tre hovedprioriteter: humanitær bistand (47 %), sundhed (38 %) og økonomisk udvikling (8 %).
Data til the grafen i .xls fil
Den pludselige afslutning af USAID's programmer i Afrika vil få betydelige konsekvenser for alle dele af samfundet. På sundhedsområdet har USAID's programmer været medvirkende til at bekæmpe regionale pandemier, fra hiv i det sydlige Afrika til ebola-virus i Uganda. Hvis disse sundhedsprogrammer ophører, vil det føre til en genopblussen af dødelige sygdomme for den lokale befolkning.
Efter et rekordår med valg i 2024 vil afslutningen af USAID svække den demokratiske proces i Afrika. Det vakuum, som USAID efterlader, vil gavne voldelige organisationer og gøre det lettere at begå statskup.
Med hensyn til fred og sikkerhed kan afslutningen af USAID's tilstedeværelse føre til en tilbagevenden til væbnede konflikter, der påvirker civilbefolkningen. jihadistiske trussel i Somalia og den stigende narkotikahandel er problemer, som USAID's indsats har været med til at begrænse.
"America First": en drivkraft for kommerciel og politisk indflydelse
Donald Trump begrunder lukningen af USAID med sin "America First"-politik, som har til formål at prioritere direkte nationale interesser på bekostning af strategiske internationale partnerskaber. "America First"-doktrinen kommer ikke kun til udtryk gennem lukningen af USAID, men også gennem en potentiel genforhandling af strategiske aftaler med afrikanske lande. En gennemgang af sådanne aftaler ville gøre det muligt for den amerikanske regering at sikre sig kommercielle fordele, især inden for mineralindustrien. Meddelelsen om gensidige toldsatser kan også være en mulighed for at hævde amerikanske interesser. Seks afrikanske lande syd for Sahara (Sydafrika, Nigeria, Ghana, Niger, Liberia og Togo) har en betydelig eksport til USA og ville være særligt sårbare over for gensidige toldsatser. Men denne tilgang baseret på handelstransaktioner risikerer at svække USA's strategiske position over for konkurrenter som Kina.
På vej mod en rekonfiguration af den regionale magtbalance til fordel for Kina
Sydafrika er et eksempel på USA's nye tilgang til Afrika. Udenrigsminister Marco Rubios påfaldende fravær fra G20-ministermødet i Johannesburg (19.-20. februar) var et stærkt diplomatisk signal i en tid med stigende handelsmæssige og politiske spændinger. USA's reducerede indflydelse giver Kina frie tøjler: Beijing, som hidtil har fokuseret på udvinding af afrikanske mineralressourcer, kan nu positionere sig som et alternativ til økonomisk udvikling. Beijings annoncering af et massivt engagement på 50 milliarder dollars på sidelinjen af topmødet mellem Kina og Afrika i september 2024 vidnede allerede om dette paradigmeskifte. Den kinesiske offensiv kan derfor tvinge Trump-administrationen til at genoverveje sin holdning med risiko for, at USA mister sin indflydelse på det afrikanske kontinent på lang sigt.
