Janet Yellen advarede for nylig om, at USA kan løbe tør for penge allerede den 1. juni, hvis den amerikanske kongres ikke suspenderer eller hæver gældsloftet. Gældsloftet p.t. sat til 31,4 billioner dollars, og dette beløb bliver nået i januar 2023.
Siden da har den føderale regering iværksat 'ekstraordinære tiltag' i brug for at opfylde sine forpligtelser. Janet Yellen har opfordret lovgiverne til at nå frem til en aftale med Bidens regering så hurtigt som muligt for at undgå finansiel og økonomisk uro. Men mens Det Hvide Hus fortsætter med at presse på for 'bare' at forhøje gældsloftet, insisterer republikanerne, som vandt kontrollen med Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i 2022, på store nedskæringer i det offentlige forbrug. Efterhånden som deadline nærmer sig, og et politisk kompromis stadig er langt væk, kan en stigende modvilje mod at tage en risiko tynge den amerikanske dollar og presse renterne på statsobligationer højere op. Det er en ekstra udfordring for den amerikanske økonomi, som i forvejen kæmper med høj inflation, høje renter og turbulens i banksektoren.
Forhøjelse af gældsloftet: fra næsten-formalitet til politisk våben
Mens det amerikanske gældsloft tidligere regelmæssigt er blevet hævet eller suspenderet, er det nu genstand for øget debat og manøvrering, hvor det bliver brugt som politisk våben af oppositionspartierne. Opgøret om gældsloftet i 2011 mellem Obama-regeringen og republikanerne var det mest fremtrædende eksempel. Krisen fik S&P til at nedgradere den amerikanske forbundsstats kreditværdighed til AA+. Selvom en statsbankerot blev undgået, blev dollaren svækket, og renten på statsobligationerne steg.
Grænsen blev senest hævet i december 2021, da demokraterne havde et spinkelt flertal i Kongressen. Der har dog været en større og større sandsynlighed for, at der vil komme en kamp om spørgsmålet, efter at republikanerne genvandt kontrollen over Repræsentanternes Hus efter midtvejsvalget i november 2022. Den 19. april præsenterede den republikanske formand for Repræsentanternes Hus et lovforslag, der knytter en forhøjelse af gældsloftet på 1,5 billioner dollars med en anslået nedskæring af de offentlige udgifter på 4,5 billioner dollars i løbet af de næste ti år. Planen blev straks afvist af Biden-regeringen og vil sandsynligvis ikke blive godkendt af det demokratisk kontrollerede Senat. Mens fristen nærmer sig, har den demokratiske regering og republikanerne genoptaget forhandlingerne, men parterne står stadig langt fra hinanden.
En statsbankerot vil få afledte konsekvenser
Hvis USA gik bankerot, ville det have alvorlige konsekvenser for de finansielle markeder og økonomien samt på det politiske plan. Republikanerne og demokraterne har derfor mange gode grunde til at nå frem til en aftale, og det er stadig sandsynligt, at de vil indgå et kompromis i sidste øjeblik. Vi kan dog ikke helt udelukke en utilsigtet statsbankerot forårsaget af den øgede polarisering af det politiske landskab i USA. Der diskuteres en række løsninger for at undgå en krise:
- En begæring om at gennemtvinge en afstemning om gældsloftet: Hvis forhandlingerne mellem Det Hvide Hus og Kongressen mislykkes, kan demokraterne i Repræsentanternes Hus og Senatet gennemtvinge en afstemning om at forhøje gældsloftet.
- Joe Biden anvender paragraf 4 i det 14. forfatningstillæg. Ifølge en fortolkning af dette tillæg til den amerikanske forfatning kunne præsidenten tilsidesætte Kongressen og tvinge finansministeriet til at udstede statsobligationer for at opfylde sine forpligtelser. Dette ville dog sandsynligvis føre til en forfatningsmæssig krise.
- En 'erindringsmønt': Føderal lovgivning giver finansministeriet tilladelse til at udstede en erindringsmønt i platin og dermed omgå Kongressens magt. Når mønten er deponeret i den amerikanske centralbank, ville finansministeriet kunne betale sine regninger fra en konto oprettet af mønten, uden at udstede ny gæld. Denne løsning virker usandsynlig, fordi domstolene sandsynligvis vil sætte spørgsmålstegn ved det juridiske grundlag for et sådant tiltag.
- Udstedelse af 'præmieobligationer': Finansministeriet kunne udnytte, at det kun er afdrag på hovedstolen, der tæller med i gældsloftet og ikke rentebetalinger. Ved at udstede nye obligationer med højere renter kunne finansministeriet reducere det nominelle beløb af udestående gæld og dermed omgå gældsloftet. Denne strategi ville naturligvis være dyr, fordi det ville øge rentebetalingerne.
Selvom en overskridelse af gældsloftet er en halerisiko, vil regeringen i så fald ikke kunne betale sine forpligtelser fuldt ud, hvilket fører til en de facto-bankerot. Dette ville være skadeligt for den amerikanske økonomi, både fordi det ville kræve nedskæringer, og fordi USA sandsynligvis ville blive udsat for uro på finansmarkedet med en svækkelse af dollaren og en betydelig stigning for de amerikanske statsobligationer. Renterne ville stige i hele økonomien og sandsynligvis presse aktiekurserne ned. I dette scenarie ser en nedgradering af statens kreditværdighed ud til at være uundgåelig, og det vil udløse nedgraderinger af alle amerikanske långivere. En bankerot vil også give genlyd på de internationale markeder og påvirke statsobligationer og andre aktiver i amerikanske dollars.
En ekstra udfordring for en presset økonomi
Den amerikanske økonomi har udvist modstandsdygtighed i starten af 2023 med et stigende privatforbrug og et arbejdsmarked, der stadig holder stand, men udsigterne er udfordrende og usikre.
Inflationen på 4,9 % i april 2023 er stadig for høj til, at den amerikanske centralbank kan afblæse krisen. Vi forventer, at renten vil forblive på et restriktivt niveau i hele 2023, selvom en negativ effekt allerede kan mærkes på f.eks. boligmarkedet og er med til at reducere erhvervsinvesteringerne. To måneder efter Silicon Valley Banks kollaps giver First Republic Banks konkurs desuden anledning til fornyet bekymring for den regionale banksektor i USA. Foreløbig tyder det på, at bankerne reagerer på uroen ved at stramme kreditbetingelserne yderligere.
Coface forventer, at væksten i USA's BNP vil falde til 1,2 % i 2023. Vores basisscenarie forudser, at den amerikanske økonomi med nød og næppe vil undgå en recession i år, men de seneste ugers mange negative begivenheder kan få den til at tippe over.
