I en kontekst af vedvarende konflikter og fejlslagen global styring er de internationale spændinger stigende. På vores seneste Country Risk Symposium, forud for Trumps mulige genvalg, analyserede tre eksperter, hvordan internationale relationer kommer til at se anderledes ud, hvordan den globale geopolitiske struktur kommer til at udvikle sig, og hvilken indflydelse det har på forretningsstrategier.
Det virker som endnu et tilfælde af deja-vu. Donald Trumps anden indsættelse som USA's præsident den 20. januar bragte måske mange af os otte år tilbage i tiden, men verden har ændret sig dramatisk siden da. "For det første brød to store konflikter ud mellem Trump 1 og Trump 2: Ruslands storstilede invasion af Ukraine i februar 2022 og Hamas' militariserede terrorangreb i oktober 2023, som udløste en stærk israelsk reaktion og et nyt magtskifte i Mellemøsten. Så kom den accelererende forringelse af miljøet på den ene side og den teknologiske udvikling på den anden," forklarer Thomas Gomart, direktør for IFRI, det franske institut for internationale relationer. Mens alle disse begivenheder allerede er begyndt at ændre de geopolitiske spilleregler, vil den nye Trump-administrations beslutning om at etablere en transaktionel tilgang til at drive sin politik om at "gøre Amerika stort igen" sandsynligvis skade de eksisterende rammer yderligere. "Efter årtier i en verden domineret af USA, hvor geopolitisk samarbejde var grundpillen, er vi gået ind i en ny æra af globalisering, som er meget mere multipolær og ustabil," tilføjer Famke Krumbmüller, EMEIA Leader i EY's Geostrategic Business Group.
USA alene mod resten af verden?
Eksperter udelukker ikke, at Trumps strategi kan være med til at løse de igangværende konflikter, men det er sandsynligt, at USA's trusler om at indføre told og det fremherskende ønske om at tvinge de berørte lande til at indgå aftaler, der er gunstige for USA, vil få eksisterende alliancer til at gå i opløsning. "I denne sammenhæng er det interessant at bemærke, at der har været stor modstand fra lande i Syd - herunder Brasilien, Indien og Tyrkiet - som er begyndt at iværksætte undersøgelser eller indgive klager til Verdenshandelsorganisationen," påpeger Andrew Bishop, seniorpartner og administrerende direktør for policy research hos Signum Global Advisors. Han mener, at verdens største økonomiske magt spiller et risikabelt spil "ved at tvinge lande til at beslutte, om de er med eller imod USA". Eksperten tilføjer, at "ved at trække sig tilbage og distancere sig fra verden baner USA vejen for andre magter, især Kina". Under disse omstændigheder virker en ny kold krig meget sandsynlig, og det er et af de scenarier, som EY Geostrategic Business Group forestiller sig. "Vi taler om en verden, der er opdelt i blokke: en domineret af USA, en anden af Kina og en tredje magt", siger Famke Krumbmüller. "Det vil så være op til resten af verden at placere sig i en af disse blokke. Hvis der skulle opstå en tredje blok, ville Indien være en ideel kandidat til at lede den. "Landet er i stærk vækst og vil kunne bruge sin demografiske fordel i de kommende årtier, mens Kina står over for en aldrende befolkning," siger Thomas Gomart.
Muligheder for Kina
På kort sigt vil rivaliseringen mellem USA og Kina sandsynligvis fortsat være den vigtigste drivkraft for den igangværende geopolitiske transformation, som det allerede er tilfældet med generativ kunstig intelligens. I den forbindelse forventer nogle eksperter, at handelskrigen mellem de to supermagter vil eskalere. Det kan føre til, at begge sider indfører signifikante forhøjelser af toldsatserne i løbet af få måneder, end det er tilfældet i øjeblikket. USA annoncerede for nylig en yderligere forhøjelse af tolden på 10 procent, og Kina svarede igen ved at hæve tolden med 15 procent på udvalgte produkter. I lyset af dette scenarie har Kina ikke råd til at acceptere status quo. "Selv om de ikke indrømmer det, er Kina i en situation med overkapacitet, og nu haster det med at eksportere," forklarer Thomas Gomart. Hvis det nordamerikanske marked lukker, bliver Kina nødt til at finde nye markeder og samtidig styrke båndene til sine partnere.
Man skal heller ikke glemme, at en stor del af forståelsen af Kinas strategi stadig er præget af mangel på information, da landet styres af et enkelt parti, der kontrollerer informationsstrømmen. Når det er sagt, er eksperterne enige om Kinas nuværende prioriteter, massive investeringer i atomkraft og militære flådekapaciteter, som begge er afgørende for at sikre kontrol over handelsruterne.
Et svækket Europa
Klemt mellem disse to blokke er EU efter alt at dømme i en betydeligt svækket position af fire grunde. For det første er den vigtigste drivkraft, den fransk-tyske duo, blevet svækket på både den økonomiske og den indenrigspolitiske front. For det andet fordi EU's historiske tilgang, som ifølge Famke Krumbmüller er at "projicere sin magt rundt i verden gennem standarder og regler - at udøve blød magt - simpelthen ikke længere fungerer". For det tredje fordi EU's politikker nogle gange er utilstrækkeligt koordinerede. Thomas Gomart påpegede, at de diametralt modsatte valg, som Frankrig og Tyskland har truffet, har ført til store forskelle i tankegangen mellem de to nabolande. Tyskerne er mere afhængige af russisk gas end franskmændene, som har genindført muligheden for atomkraft, og tyskerne har en tendens til at forvente mere af et hypotetisk Ukraine efter krigen. Endelig er Europa blevet negativt påvirket af årtiers manglende investering i forsvaret, mens den samhørighed, der er nødvendig mellem medlemslandene for at håndtere disse ændringer, undermineres af fremkomsten af ekstreme og euroskeptiske partier i et stigende antal lande i regionen.
På trods af disse faldgruber kan Europa reagere hurtigt, selv over for Donald Trumps trussel om at indføre nye toldsatser. Thomas Gomart mener, at "da handelspolitik er en eksklusiv kompetence for EU, kan vi forvente en eller anden form for fælles holdning i tilfælde af et sådant scenarie". Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at det, der bliver den anden store transatlantiske konflikt siden Irak-krigen i 2003, kan skade forholdet mellem USA og Europa. I det omfang den geografiske balance forrykkes? "Ideelt set ville vi have brug for et stærkt Europa, som ikke behøver at være knyttet til eller afhængig af en partner, men det er ikke tilfældet," siger Andrews Bishop. "I plan B ville EU være afhængig af en af de to partnere - enten USA eller Kina - men jeg tror ikke, at Europa nødvendigvis ville vælge at være afhængig af Kina, hvis USA bliver en fjende. Derfor kan vi ende med en katastrofal plan C, hvor Europa befinder sig mellem de to, i en svag position."
Med hensyn til muligheden for en stærkere alliance mellem EU og Kina påpegede Thomas Gomart, at en rapport fra US National Intelligence Council, der blev udgivet i 2021, nævner en mulig kinesisk-europæisk tilgang baseret på fælles miljømål. "Det er vi nødt til at huske på," konkluderede han. Det er rigtigt, at Kina har investeret massivt i sin energiomstilling, hvilket bringer landet på kant med Trumps nye dagsorden.
Virksomheder: nytænkning af strategier
I dette foranderlige og usikre landskab er det svært for virksomhederne at vide, hvilken strategi de skal vælge. "Selvom de gradvist begynder at tage højde for den nye, ustabile geopolitiske situation, må jeg sige, at de burde have gjort det tidligere, og at de er for langsomme," siger Famke Krumbmüller, som efterlyser en mere proaktiv tilgang.
Hvis du vil vide mere om verdenshandlen, kan du downloade vores fulde analyse.
Se også optagelsen af rundbordssamtalen fra det 29. Country Risk 2025 Symposium-> https://youtu.be/Y28xlFQNP9I?si=I3TlEosml42Gejqx
