Donald Trumps nylige udtalelser om, at han ikke vil udelukke økonomiske eller militære tiltag for at få kontrol over Grønland, har sat øen i fokus og fået Grønlands landsstyreformand, Danmarks statsminister og flere EU- og NATO-ledere til at reagere. Et vigtigt spørgsmål melder sig: Hvad vil Trump, og hvorfor er denne ø strategisk vigtig for ham?
Grønland: en økonomi, der er afhængig af fiskeri og dansk støtte
Grønland har en lille økonomi med lige under 60.000 indbyggere. Det er et selvstyrende område i Kongeriget Danmark (sammen med Danmark og Færøerne). Grønland har selvstyre, og landet styrer selv de fleste indenrigspolitiske anliggender, dog er Danmark fortsat ansvarlig for udenrigspolitikken, herunder forsvar, pengepolitik og statsborgerskab. Alle grønlændere er danske statsborgere, og har de samme rettigheder som danske statsborgere. Økonomien er hovedsageligt centreret omkring fiskeindustrien og en voksende turistsektor, men der er også en del minedrift (i øjeblikket er der to miner i drift). Den offentlige sektor står for omkring halvdelen af beskæftigelsen.
Grønland er meget afhængig af støtte fra den danske stat gennem bloktilskud, en årlig bevilling, der udgør omkring halvdelen af statens indtægter. Danmark står for 50 procent af Grønlands eksport og 60 procent af importen.
Valg i april 2025: uafhængighed i fokus
Grønland skal holde valg i april 2025, og det valg kommer helt sikkert til at handle om Grønlands fremtid og mulige selvstændighed.
Dette blev understreget af den nuværende landsstyreformand, Múte B. Egede fra partiet Inuit Ataqatigiit, et socialistisk parti med fokus på landets uafhængighed. I sin nytårstale sagde han, at han i den kommende regeringsperiode vil nedsætte en kommission, der skal definere, hvad der skal til for at få en lovmæssig folkeafstemning, hvilke spørgsmål der skal stilles, og hvor lang kampagneperioden skal være. Dette bygger på arbejdet i en tidligere kommission, som i april 2023 præsenterede et udkast til en grønlandsk forfatning for det regionale parlament - en forfatning, som vil træde i kraft, hvis landet bliver selvstændigt.
I praksis er det sådan, at når folkeafstemningskommissionen har konkluderet, hvordan en folkeafstemning skal gennemføres, kan den udskrives. Hvis resultatet af folkeafstemningen er et ja til uafhængighed, skal det danske folketing godkende det. Det forventes, at det vil ske, da kun to mindre partier i Danmark har tilkendegivet, at de vil være imod løsrivelse.
Tanken om selvstændighed er populær i Grønland.
I 2016 [1] mente 64% af borgerne, at uafhængighed var "ret vigtigt". Samtidig er tidsperspektivet mere kompliceret. I 2017 [2] sagde næsten 80 % af grønlænderne og politikerne, at de ville afvise selvstændighed, hvis det førte til en forringelse af deres livskvalitet, hvilket kan blive en realitet, hvis selvstændighed fører til ophøret af det danske bloktilskud.
Desuden er der stadig flere praktiske spørgsmål, såsom pengepolitik, arbejdskraft og højere uddannelsesinstitutioner. Selv hvis kommissionen skulle blive hurtigt færdig, er det usandsynligt, at en folkeafstemning vil finde sted inden for de næste to år. Selv efter 2025 er der uenighed om timingen, og selv de mest selvstændighedsvenlige partier, herunder Naleraq, har ikke sat en konkret dato for en afstemning.
Hvad har Trump at vinde?
Grønland er et vigtigt område set fra et globalt synspunkt, og der har været en stigende interesse for øen i de senere år. Kinesiske investeringer i mine- og infrastrukturprojekter har tidligere været diskuteret, ofte til USA's utilfredshed.
Fra et amerikansk perspektiv er Grønland vigtigt af tre hovedårsager: forsvar, handel og kritiske mineraler.
kommenterer Jonathan Steenberg, økonom hos Coface for Nordeuropa.
Forsvar
Grønland er geografisk en del af det nordamerikanske kontinent og ligger kun 2.000 kilometer fra det nordlige Maine og i samme afstand fra det russiske fastland. USA har allerede en militær tilstedeværelse i Grønland, Pituffik Space Base, som i øjeblikket hovedsageligt bruges til varsling og overvågning. Basen har været der siden 1940'erne.
Handel
Med stigende temperaturer omkring Nordpolen forventes det, at der vil opstå nye handelsruter, som vil reducere rejsetiden mellem Østasien og Europa med næsten en tredjedel. Grønlands geopolitiske betydning er stigende, da landet vil få indflydelse på, hvordan havene bruges og dermed på den globale handel.
Sjældne mineraler og naturressourcer
Grønland har i øjeblikket begrænset minedrift - med to aktive miner for sjældne jordarter og guld - men der foregår omfattende efterforskning, og der er udstedt flere licenser. Øen har betydelige naturressourcer, herunder metaller og sjældne mineraler. Faktisk har Grønland 25 af de 34 kritiske mineraler, der er opført på Europa-Kommissionens liste.
Tidligere undersøgelser har konkluderet, at udvinding ville være for dyr på grund af det barske klima, men med stigende fokus på forsyningssikkerhed og stigende temperaturer ser udsigterne for minedrift lysere ud. Alligevel er mulighederne begrænset af indenrigspolitik - i 2021 indførte Grønland lovgivning, der stoppede udstedelsen af nye olielicenser og forbød uranudvinding.
En mulig folkeafstemning om uafhængighed inden for det næste årti rejser grundlæggende spørgsmål om Grønlands fremtid. Med en begrænset befolkning på mindre end 60.000 mennesker vil landet sandsynligvis forblive afhængigt af en større nation. Det kan være gennem en fri associering med Danmark, men også med andre partnere - som USA eller Kina.
[1] Massivt flertal for selvstændighed
[1] Redaktør: Grønlændere vil ikke ofre levestandard for selvstændighed | Indland | DR
