Den 2. april, den såkaldte Liberation Day, annoncerede præsident Donald Trump en drastisk forhøjelse af toldsatserne for alle handelspartnere: mindst 10 % for alle lande og meget højere for nogle. Det er et åbent spørgsmål, om disse foranstaltninger vil blive opretholdt, men de er allerede et hidtil uset chok for efterkrigstidens globale handelssystem.
Et historisk vendepunkt mod protektionisme
Indførelsen af såkaldte "gensidige" toldsatser på mindst 10 %, som trådte i kraft lørdag den 5.april, markerer en dramatisk optrapning af USA's handelspolitik, som overgår de værst tænkelige scenarier og valgløfter. Mange andre handelspartnere, såsom Kina (34 %), EU (20 %) og Japan (24 %), vil blive pålagt endnu højere toldsatser fra den 9. april.
Mexico og Canada er blandt de få lande, der slipper for disse "gensidige" toldsatser og bevarer toldfri adgang til det amerikanske marked for varer, der er i overensstemmelse med USMCA-aftalen1. Energi og mineraler, der ikke er tilgængelige på hjemmemarkedet, samt sektorer, der allerede er underlagt specifikke toldsatser (stål, aluminium, bilindustrien) eller vil blive det i de kommende uger, vil også være undtaget.
En pause i verdenshandlen
Ifølge vores økonomers skøn vil denne stigning bringe den gennemsnitlige effektive toldsats op på 26,2 % (sammenlignet med 2,3 % i 2024), hvilket er det højeste niveau i over et århundrede. Det er også den mest drastiske ændring siden Smoot-Hawley-loven fra 19302.
Disse udmeldinger er et brud på multilaterale handelsstandarder (herunder WTO-regler) og truer med at sætte gang i en eskalerende spiral af protektionistiske tiltag. De svækker også forsyningskæderne og øger usikkerheden for virksomhederne på et tidspunkt, hvor risikoen for geoøkonomisk fragmentering allerede er høj.
Forskellige konsekvenser for forskellige regioner
Asiatiske økonomier (Vietnam, Cambodja, Taiwan, Malaysia og Thailand) - som alle er stærkt afhængige af handel med USA - vil blive hårdest ramt, idet deres eksport vil blive kraftigt beskattet. Nogle afrikanske (Lesotho, Madagaskar) og mellemamerikanske (Nicaragua, Honduras) økonomier vil også blive påvirket betydeligt, selv om de er noget mindre afhængige.
Blandt de store økonomier forventes Sydkorea, Japan, Kina og Indien at blive hårdt ramt. Alle EU's medlemslande vil blive pålagt toldsatser på 20 procent, og Tyskland og Italien er særligt udsatte.
Udsigt til optrapning af handel
Det bliver svært at finde en god løsning kort sigt. Mens bl.a. EU og Kina allerede har tilkendegivet, at de er villige til at gøre gengæld ved at beskatte produkter, der importeres fra USA, synes en eskalering af handelsspændingerne at være sandsynlig, endda uundgåelig. Som svar vil EU måske endda bruge sit nye "anti-tvangsinstrument" for første gang, siden det blev vedtaget i slutningen af 2023.
På mellemlangt sigt vil omorganiseringen af handelsstrømmene påvirke alle økonomier: Asiatiske eksportører vil f.eks. blive tvunget til at se sig om efter nye muligheder, hvilket kan føre til øget konkurrence på andre markeder, især i Europa.
En svækket amerikansk økonomi
Disse toldsatser vil ramme en amerikansk økonomi, der allerede viste tegn på svækkelse, med et husholdningsforbrug på et lavt niveau i begyndelsen af 2025 (kun 0,1 % i februar efter et fald i januar). De øgede omkostninger som følge af de højere importpriser kan også bremse virksomhedernes investeringsbeslutninger og forbrugernes købsbeslutninger betydeligt.
Indvirkningen på inflationen, som før denne uges udmeldinger blev anslået til et gennemsnit på 2,8 % i 2025, vil blive overvåget nøje. Nogle skøn under sidste års valgkampagne indikerede, at sådanne toldforhøjelser kunne øge inflationen med op til 2 procentpoint i år.
Den øgede inflationsrisiko i en periode med mulig recession vil komplicere opgaven for Federal Reserve, som bliver nødt til at gå endnu mere forsigtigt frem med sine planlagte rentesænkninger.
Mål med usikre resultater
Mens Trump-administrationens mål om at genskabe balancen i handelen, flytte produktionen, generere skatteindtægter og skabe en forhandlingsfordel er politisk tiltalende, er det ikke sikkert, at toldsatser effektivt kan nå disse mål. Handelsunderskud afhænger hovedsageligt af makroøkonomiske faktorer, ikke af importtariffer. Desuden fjerner told ikke andre strukturelle barrierer, som f.eks. lønomkostninger og færdigheder, der er nødvendige for udflytning.
I 2024 genererede toldafgifter omkring 88 mia. dollars, eller kun 1,5% af de samlede føderale indtægter.
Hvis alle lande rammes hårdt og på samme tid, er der en risiko for, at handelspartnere tilskyndes til at koordinere deres reaktioner, som Japan, Sydkorea og Kina for nylig har gjort, hvilket kan svække USA's forhandlingsposition.
1 USMCA = Aftale mellem USA, Mexico og Canada
(2 Lov vedtaget den 17. juni 1930 af præsident Herbert Hoover, som pålagde en gennemsnitlig afgift på næsten 40 % på omkring 20.000 typer importerede varer).
