Apple og Nvidia, verdens to mest værdifulde virksomheder målt på markedsværdi, har lovet mere end 1 milliard USD til den amerikanske elektronikforsyningskæde. De præsenterer sig selv som strategiske allierede i jagten på hjemtagning og industriel suverænitet. Men ved nærmere eftertanke viser disse politisk symbolske løfter sig at mangle de reelle hjemtagnings-ændringer, som de hævder at repræsentere, hvilket indebærer skjulte økonomiske og geopolitiske risici.
Store løfter med begrænset effekt?
Hvis man ser ud over overskrifterne og analyserer udmeldingerne mere detaljeret, bliver det klart, at disse billioner af dollars blander kapitalinvesteringer sammen med driftsomkostninger, lønninger og langsigtede indkøbsaftaler. Nogle af initiativerne er også en ompakning af tidligere offentliggjorte initiativer eller afspejler projekter, som sandsynligvis ville være blevet gennemført uanset den politiske kontekst.
Det er også værd at huske på, at hverken Apple eller Nvidia driver betydelige produktionsfaciliteter direkte. De faktiske investeringer vil derfor i vid udstrækning blive foretaget af deres entreprenører og leverandører.
Politisk signalering over industriel transformation
Løfterne er strategiske træk for at sikre gunstige vilkår fra Trump-administrationen, især med hensyn til:
- Bevarelsen af CHIPS and Science Act, et afgørende stykke lovgivning for finansiering og skatteincitamenter, der indirekte styrker Apple og Nvidia ved at støtte amerikansk halvlederproduktion.
- Reduktion af eksponeringen for en foreslået importtold på 25 % på halvledere, da taiwansk producerede halvledere er afgørende for Nvidias AI-chips.
- Ophævelse af de udvidede eksportrestriktioner på avancerede amerikanske halvledere, som i øjeblikket begrænser markedsadgangen og risikerer at fremskynde konkurrerende AI-økosystemer på den kinesiske side.
Geopolitisk gambling kan give bagslag for amerikanske tech-giganter
Selvom disse forpligtelser tilsyneladende er forbundet med lav risiko, fordi de ikke er bindende, kan de have alvorlige geopolitiske konsekvenser.
Halvlederproduktion kræver stabilitet og langsigtet politisk forudsigelighed snarere end politisk symbolik. Ved at tilslutte sig Trump-administrationens retorik om offshoring risikerer Apple og Nvidia modreaktioner fra internationale partnere. Da størstedelen af deres indtægter kommer fra globale markeder, kan potentielle repressalier - som Kinas nylige undersøgelser af Nvidia og Intel for konkurrenceforvridende praksis - få store negative konsekvenser for deres markedsposition.
Bag overskrifterne om hjemtagning: Der er stadig dybe strukturelle udfordringer
Disse udmeldinger overskygger de vedvarende underliggende udfordringer i den amerikanske halvlederproduktion.
Erfaringerne fra Samsung og TSMC, som har investeret over 30 milliarder dollars i nye anlæg i USA, understreger udfordringerne, herunder mangel på kvalificeret arbejdskraft, svagheder i de indenlandske forsyningskæder og stor afhængighed af importerede maskiner og ekspertise. TSMC's fabrik i Arizona åbnede et år for sent og har driftsomkostninger, der er 30-50 % højere end de taiwanske fabrikker. Samsungs fabrik i Texas er også forsinket.
Restriktiv indvandringspolitik, usikker handelsdynamik og begrænsede uddannelsesmuligheder under Trump-administrationen bidrager ikke til at løse disse systemiske problemer.
En risikabel strategi: At overse gamle chips og satse for meget på AI
Dagens hjemtagnings-indsats er næsten udelukkende fokuseret på avancerede AI-relaterede chips, drevet af efterspørgslen fra virksomheder som Meta, Microsoft, Amazon og Alphabet. Mens disse investeringer understøtter de umiddelbare behov for AI-infrastruktur, ignorerer dette snævre fokus de sårbarheder, der blev afsløret i løbet af chipmanglen i 2021-2022.
Ældre chips er billigere, men vigtige komponenter til bil- og industrisektoren - udgør ca. 70 % af det globale halvledermarked, men er næsten fraværende i hjemtagnings-strategier. Kinas voksende dominans inden for produktion af ældre chips (40 % på verdensplan sammenlignet med kun 7 % i USA) øger den strategiske risiko.
Samtidig kan en udfladning eller et skift i den AI-relaterede efterspørgsel hurtigt gøre nybyggede AI-fokuserede faciliteter overflødige og forvandle ambitiøse investeringer til kostbar overkapacitet.
Retorikken om hjemtagning skjuler dybere spørgsmål om nedgangen i den amerikanske halvlederindustri
Midt i hjemtagnings-begejstringen er der stadig nogle grundlæggende spørgsmål: Hvorfor mistede den amerikanske halvlederindustri sin konkurrenceevne, og hvorfor kræver den nu store statstilskud for at komme tilbage?
Industriens tilbagegang skyldes til dels strategiske valg hos store amerikanske virksomheder som Apple, Nvidia og Google, som fokuserede på global effektivitet - indkøb fra Asien og Europa, produktion i Asien-Stillehavsområdet og Mexico og global profit. Ironisk nok er det disse virksomheder, der nu er klar til at drage fordel af incitamenter til hjemtagning, selv om de aldrig har været stærkt afhængige af indenlandsk produktion.
Hjemtagning-dagsordenen risikerer at underminere vigtige internationale partnerskaber, som fortsat er afgørende for disse virksomheders globale succes.