Kinas genåbning er sket hurtigere og tidligere end forventet. Efter at have annonceret en gradvis lempelse af sin nultolerancepolitik over for covid i november besluttede de kinesiske sundhedsmyndigheder endelig at nedgradere risikoniveauet for covid-19 i slutningen af december.
De økonomiske, sociale og skattemæssige omkostninger ved nultolerancepolitikken gav en enorm usikkerhed om økonomien, hvilket tyngede forbrug og investeringer.
Samtidig har infektionsraten i forbindelse med ophævelsen af restriktionerne lagt et enormt pres på den økonomiske aktivitet. Den nuværende smittebølge forventes at toppe i midten af januar, mens en anden bølge – drevet af spredningen til landområder – forventes at nå sit højdepunkt i begyndelsen af marts.
I denne sammenhæng forudser Coface en gradvis normalisering af den økonomiske aktivitet i marts med et solidt opsving fra 2. kvartal 2023.
En stadig mere uholdbar nultolerancepolitik
De kinesiske covid-foranstaltninger har skadet den nationale efterspørgsel med en negativ indvirkning på det private forbrug. Obligatoriske tests og frygt for nedlukning har i høj grad lagt en dæmper på forbruget. Detailsalget var lavt i de første 11 måneder af 2022, og udsigterne for arbejdsmarkedet blev svækket med en arbejdsløshedsprocent på 5,7 % i november.
Produktion og logistik blev også forstyrret af covid-foranstaltningerne, hvor væksten i produktionen faldt markant til 2,2 % i november, og leveringstiderne blev kraftigt forlænget.
Kina har også stået over for en svækket ekstern efterspørgsel. Eksporten var en af de vigtigste drivkræfter for væksten i landet under pandemien og i 2022, men den eksterne efterspørgsel forventes nu at være meget lavere i 2023 som følge af afmatningen i den globale vækst. Vareeksporten faldt i november med 8,7 % i forhold til året før.
Man kunne have argumenteret for at fastholde nultolerancepolitikken på grund af det kinesiske kommunistpartis kongres i oktober 2022. Men de strenge restriktioner, nedlukninger og krav om massetest har givet næring til spændinger, hvilket førte til demonstrationer i flere byer i slutningen af 2022.
En genåbning præget af usikkerhed
Kinas genåbning forventes at have en positiv effekt på forbruget, men den vil være gradvis og muligvis begrænset.
Den hurtige smittespredning og flokimmunitet bør bidrage til en økonomisk normalisering i 2. kvartal 2023. Selvom smittetallene reducerer det tilgængelige arbejdsudbud – og dermed påvirker produktions- og logistikaktiviteten – bør vi se en normalisering på dette område.
Men selvom vi forventer et større forbrug i 2023, vil det ske gradvist. Vi har observeret, at den disponible indkomst er lang tid om at komme sig, de private opsparinger er fortsat høje (40,3 % af BNP i 3. kvartal 2022), og nettoformuen falder. Desuden vil den stigende arbejdsløshed – hvor ungdomsarbejdsløsheden stadig er meget høj – lægge en dæmper på forbruget. Den private gæld bør man også tage i betragtning: Den er fordoblet i forhold til for ti år siden (62 % af BNP i 2022 sammenlignet med 30 % i 2012), hvilket begrænser mulighederne for gearet forbrug.
Det er dog stadig muligt, at forbruget vil nyde godt af en finanspolitisk stimulans. Politikerne har lagt vægt på 'stabilitet' i år og lovet at prioritere det nationale forbrug og øge de personlige indkomster. Forbrugsstimulerende foranstaltninger, såsom forbrugskuponer, kan give et større skub til privatforbruget.
Sidst, men ikke mindst, vil investeringerne sandsynligvis fortsat være en hæmsko for væksten i år, især inden for fast ejendom. Selvom boligsektoren forventes at stabilisere sig gradvist på grund af stigende politisk støtte, kan væksten i infrastrukturinvesteringer blive svagere. På grund af de svækkede globale udsigter er der ikke stor sandsynlighed for, at eksportvirksomheder vil investere i faciliteter.
