Paris, 9. juli 2024 - Efter præsident Emmanuel Macrons udskrev nyvalg den 9. juni, som blev afholdt den 7. juli, lykkedes det ikke noget parti at få absolut flertal i Nationalforsamlingen (289 pladser). Det varsler om en periode med usikkerhed og ustabilitet for Frankrigs regering.
De politiske kræfter har flyttet sig i forhold til resultatet i 2022
Underhuset i det franske parlament er nu delt mellem fire grupper:
- Den venstreorienterede Nouveau Front Populaire (NFP) med 178 pladser
- Den centralistiske pro-Macron-koalition (Ensemble) med 159 pladser
- Det yderste højre (Rassemblement national - RN og allierede) med 143 pladser
- Det klassiske højre (Les Républicains - LR) med 39 pladser
Ingen politisk gruppering kan vinde et absolut flertal
Mens venstrefløjen fører målt på mandater, vil en koalition mellem de Macron-venlige partier (Renaissance, Modem, Horizons) og højrefløjen ende i dødt løb.
La France Insoumise (LFI), den mest venstreorienterede gruppering, har 74 valgte repræsentanter, Socialistpartiet (centrum-venstre) 59, Økologerne 28 og Kommunisterne 9. Om morgenen den 8. juli meddelte de, at de ville foreslå en premierministerkandidat til republikkens præsident i denne uge.
På tredjepladsen gjorde det yderste højre betydelige fremskridt ved at øge sine pladser i nationalforsamlingen fra 89 i 2022 til 143. Med hensyn til stemmer, er Den Nationale Koalition og dens allierede den førende politiske kraft i landet med mere end 10 millioner stemmer i anden runde.
Usikkerhed og ustabilitet: de to største risici
Usikkerhed om den fremtidige regering
Få dage efter valget er det umuligt at bestemme den politiske farve
på den fremtidige franske regering. Det mest sandsynlige resultat er, at
præsidenten vil udnævne en kandidat, der er foreslået af venstrefløjskoalitionen. Det kan være en politisk leder eller en repræsentant fra civilsamfundet.
Den kommende regerings ustabilitet
Den kommende regering behøver ikke at blive indsat af nationalforsamlingen, men kan til enhver tid blive afskediget. En regering, der kun støttes af en tredjedel af repræsentanterne, vil uundgåeligt løbe denne risiko. Det kan føre til en periode med politisk ustabilitet og en række af mistillidsvota i de kommende uger og måneder.
En bred koalition med den moderate venstrefløj og nogle Macron-venlige parlamentsmedlemmer kunne have mindsket denne risiko. Men de første reaktioner fra de politiske ledere, ideologiske forskelle og valgsystemet gør det vanskeligt at danne en sådan koalition.
En periode med stor ustabilitet kan dog få de politiske ledere til at overveje at danne koalitioner i fremtiden for at undgå en større regimekrise med gentagne og hyppige mistillidsvota. Dette er særligt relevant, da det ikke er muligt at opløse parlamentet før juli 2025.
Politisk usikkerhed
Den fremtidige regering vil lede den offentlige administration og have fuld lovgivningsmagt. I budgetspørgsmål kan finansministeren f.eks. nemt udstede dekreter (dvs. tekster, der ikke kræver parlamentets godkendelse). Ikke desto mindre, vil regeringen ikke have fuld frihed til at bestemme Frankrigs politik. Den bliver nødt til at samarbejde med præsidenten på visse områder (udenrigs- og forsvarspolitik), og frem for alt skal den forholde sig til et parlament, hvis flertal nemt kan ændre dets planer.
Premierminister Attals kortsigtede udsættelse
Den nuværende premierminister, Gabriel Attal, har meddelt, at han træder tilbage, men er gået med til at blive i embedet, indtil hans efterfølger er udpeget. Han vil derfor forblive premierminister med uændret magt, herunder bevare lovgivningsmæssige beføjelser. Hans manøvrerum vil dog være begrænset af den nye nationalforsamling. Hans regering kan også blive genstand for et mistillidsvotum fra den 20. juli, hvilket vil tvinge ham til at træde tilbage.
Uanset hvad kan der opstå forskellige koalitioner, når lovforslagene skal debatteres, selv når det drejer sig om enkeltspørgsmål. En kommende venstrefløjsregering vil ikke kunne gennemføre hele sit program. Det kan forklare finansmarkedernes moderate reaktion efter anden valgrunde. Ikke desto mindre, vil valgresultatet utvivlsomt bryde den stabile periode i den franske økonomi siden valget af Emmanuel Macron i 2017.
