Parlamentsvalget i maj 2023 markerede et skift i den tyrkiske økonomiske politik med indførelsen af mere traditionelle makroøkonomiske tiltag, dette skulle blive enden på en periode præget af negative realrenter og den tyrkiske liras frie fald. Lokalvalget i marts 2024 markerede et yderligere skridt i denne retning med en stramning af de økonomiske vilkår for at stabilisere den tyrskiske økonomi, reducere den ukontrollerede inflation og styrke landets makroøkonomiske fundament.
Kan den tyrkiske eksport udnytte liraens tabte værdi ?
I midten af 2021 lancerede Tyrkiet det tyrkiske økonomiske program (TØP) med det formål at stimulere produktionen, investeringerne, beskæftigelsen og eksporten. For at nå disse målsætninger sænkede Den tyrkiske centralbank i perioden mellem september 2021 og maj 2023 sin styringsrente fra 19 % til 8,5 %. Som følge heraf faldt dentyrkiske lira med næsten 60 % i forhold til den amerikanske dollar i denne periode, og inflationen steg fra 19,3 % i august 2021 til 85,5 % i oktober 2022.
På trods af det oprindelige formål med TØP har svækkelsen af liraen ikke haft den ønskede effekt på betalingsbalancen. Mellem 2021 og 2023 steg den tyrkiske eksport med 13,4 % i nominelle termer sammenlignet med 33 % for importen. Dette øgede handelsunderskuddet til 106 mia. USD (9,5 % af BNP) i 2023, hvilket er 60 mia. USD mere end i 2021 (46 mia. USD, 6 % af BNP).
De negative realrenters indvirkning på virksomhederne
Perioden med negative realrenter gjorde det muligt for tyrkiske virksomheder at udnytte billige kreditter, hvilket boostede virksomhedernes aktivitet på trods af høj inflation. Virksomheder med høj kapitalisering i produktionen og høj prisfastsættelse har især nydt godt af denne situation takket være øgede marginer og muligheden for at overføre omkostningerne til forbrugerne.
På trods af en eksplosion i produktions- og lønomkostningerne (+270 % i lønomkostningerne mellem 2021 og 2023) har de meget lave renter gjort det muligt for virksomhederne at opretholde lønsomheden.
Konsekvenserne af en mere traditionel økonomisk politik
Indførelsen af en mere traditionel økonomisk politik fra juni 2023 blev fulgt op af en stigning i den tyrkiske centralbanks styringsrente fra 8,5 % til 50 % og en stigning i renten på kommercielle lån til 70 %. Formål: At bremse stigningen i den indenlandske efterspørgsel, regulere inflationen og stabilisere liraen.
Denne uvending i pengepolitikken skulle gerne hjælpe med at genskabe balancen i økonomien på mellemlang sigt. Prognoserne for 2024 forudsiger en real BNP-vækst på 3 %, ledsaget af et gradvist fald i inflationen til 43 % ved årets udgang. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster, som faldt med 14 mia. dollars mellem de første kvartaler af 2023 og 2024, forventes at fortsætte med at falde, hvilket vil skabe yderligere stabilitet i økonomien.
Hvis tyrkiske virksomheder er i stand til at tilpasse sig disse nye finansielle betingelser, og der bliver skabt en forbedring af den eksterne efterspørgsel samt, at regionale samarbejdsinitiativer som "The Middle Corridor"-projektet, der har til formål at forbinde Europa og Asien via Kaukasus og Det Kaspiske Hav, lykkes, kan de se frem til lovende udsigter for bæredygtig og stabil økonomisk vækst på lang sigt.
Download hele publikationen nu!
