EU har besluttet at forbyde salg af nye biler, der anvender fossile brændstoffer inden 2035 med det formål at opnå CO2-neutralitet inden 2050. Overgangen til elektriske køretøjer skaber store udfordringer for den europæiske bilindustri, som halter bagefter Kina. Som svar har EU indført told på kinesiske køretøjer. Den store udfordring for EU er nu at bevare en førende bilindustri og samtidigt nå de klimamål, som EU har sat sig.
Elbiler - en stor omstilling for den europæiske bilindustri
Forbuddet mod salg af nye biler, der anvender fossile brændstoffer fra 2035 er et vigtigt skridt i EU's klimastrategi, især i betragtning af at 15 procent af den samlede udledning af drivhusgasser i Europa kommer fra personbiler. Men der er ingen garanti for, at dette forbud vil lykkes. Det afhænger både af bilproducenternes evne til at gå over til køretøjer, der kører 100 % på el og af udviklingen af en infrastruktur, der gør det attraktivt for europæiske forbrugere at købe elbiler.
Den europæiske bilindustri står for 7 procent af EU's BNP, og er en af kontinentets sidste store industrielle bastioner. Europas evne til at producere sine egne elbiler er derfor ikke kun et klimamål, men også et vigtigt økonomisk spørgsmål. På trods af det stigende salg af elbiler er der stadig lang vej til målet om at elbiler udgør 100 % i 2035. I midten af 2024 udgjorde elbiler kun 12,5 % af det samlede bilsalg, langt efter hybridbiler og køretøjer, der kører på fossile brændstoffer. Væksten i salget af elbiler er i høj grad drevet af import fra Kina, som ofte tilbyder biler til betydeligt lavere priser end europæiske producenter.
EU kæmper for at nå sine egne mål
Andelen af kinesisk import illustrerer, hvor svært det er for EU at leve op til sine ambitioner, når det gælder produktion af elbiler. Utilstrækkelig industriel kapacitet, især inden for minedrift og batteriproduktion, er en stor forhindring. Selv med nye mineprojekter kan kun en lille del af behovet for de mest kritiske materialer opfyldes.
Trods det at der blev mobiliseret 3 mia. euro gennem European Battery Alliance i 2017, er der kun foretaget 3 % af de nødvendige investeringer i batteriforsyningskæden. Det samme gælder for opladningsinfrastruktur, hvor der stadig er alt for få ladestationer. Målet om 3,5 millioner ladestationer i 2030 er langt væk, selv med de 220.000 nye ladestationer, der blev installeret i 2024 i EU-landene.
Den sidste barriere for udbredelsen af elbiler er omkostningerne. Selvom der findes subsidier i flere EU-lande, er de ikke ensartede og kompenserer ikke fuldt ud for prisforskellen mellem elbiler og brændstof- eller hybridbiler.
Kina er i centrum
De europæiske udfordringer bliver tydeligere, når man ser på Kinas hurtige fremskridt inden for elbilsektoren. Beijings industristrategi, der understøttes af store subsidier, har givet nationale giganter som BYD og CATL en dominerende position på verdensmarkedet, lige fra minedrift til bilproduktion. Mellem 2009 og 2023 har den kinesiske regering investeret mere end 231 milliarder USD i elbilindustrien. Dette er ud over tilskud til batteriproducenter og producenter af kritiske råmaterialer som litium.
Resultat: BYD vil i 2023 have overhalet Tesla i bilsalg, mens CATL står for 40 % af den globale batteriproduktion.
EU står over for et strategisk dilemma
Konkurrencen fra Kina stiller EU over for et strategisk dilemma: Hvordan kan EU beskytte sine arbejdspladser og sin bilindustri og samtidig opfylde de ambitiøse klimamål, der er sat for 2035?
Afstemningen den 4. oktober om at øge tolden på import af kinesiske (el)køretøjer var endnu et wake-up call for Europa, men det er ikke nok. De indførte toldsatser er for lave til at stoppe den kinesiske eksport af elbiler til Europa. På længere sigt kan det endda føre til, at kinesiske producenter reducerer deres allerede konkurrencedygtige produktionsomkostninger yderligere for at opretholde deres marginer på det europæiske marked.
Udfordringen for EU er nu at investere massivt i sin egen værdikæde og opladningsinfrastruktur og samtidig tiltrække udenlandske investeringer - især fra Kina, men også fra Japan og Sydkorea - for at øge produktionskapaciteten for elbiler indenfor EU. BYD er f.eks. allerede begyndt at bygge sin første fabrik i Ungarn.
I den nuværende geoøkonomiske kontekst er det usikkert, om EU virkelig har tilstrækkelig forhandlingsstyrke til at imødegå både de interne industrielle udfordringer og den stærke kinesiske konkurrence.
