I første kvartal af 2024 klarer den globale økonomi sig lidt bedre end i de foregående år, som var præget af pandemien, Rusland-Ukraine-konflikten og bankkrisen i USA. Aktiviteten i USA er dog ved at aftage, og den globale vækst drives nu af økonomierne i vækstlandene. Der er fortsat globale økonomiske, sociale og politiske risici, herunder konsekvernserne af det nyligt udskrevne valg i Frankrig. Som følge af dette scenarie justerer Coface vurderingerne for 5 lande og 26 sektorer, hvilket tyder på at der kun på kort sigt er positivt nyt.
Verdensøkonomien over overfladen
Vores prognose for den globale vækst for 2024 er blevet opjusteret til 2,5 % med en forventet stabilisering på 2,7 % i 2025. Moderat vækst i USA og Kina forventes at blive opvejet af øget vækst i flere vækstlande.
På trods af opbremsningen i den amerikanske økonomi ser tallene for arbejdsmarkedet ud til at være vendt tilbage til niveauet før pandemien. Dette tyder på, at der nu er en bedre balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft.
I Kina er det økonomiske opsving fortsat ujævnt. BNP oversteg forventningerne i første kvartal af 2024 takket være investeringer i produktionsindustrien. Det giver dog anledning til bekymring for overkapacitet i produktionen. På grund af den svage indenlandske efterspørgsel bliver de kinesiske producenter nødt til at finde afsætningsmuligheder på udenlandske markeder. Vedvarende deflationspres kan fortsætte med at holde virksomhedernes og husholdningernes indkomster nede.
Europa ser ud til at være ude af recession med en BNP-vækst på 0,3 % i første kvartal af 2024, og økonomien synes på vej op takket være aktiviteten servicesektoren.
Mere udfordrende disinflation
Disinflationens aftagen i USA bekræfter, at det sidste stykke vej i kampen mod inflationen faktisk er det sværeste. Årsagen er de vedvarende høje priser på serviceydelser og boliger. Stigningen i den amerikanske variant af forbrugerprisindekset – PCE[1], som med 2,7 % stadig ligger over den amerikanske centralbanks mål på 2 %, bekræfter dette.
I Europa steg inflationen til 2,6 % i maj efter at være faldet til 2,4 % i april, der var takket være et fald i priserne på uforarbejdede fødevarer og varer. Selv om den sandsynlige stigningen i lønniveauet vil booste forbruget og økonomien, vil den samtidigt stå i vejen for målet at få at inflationen ned. Hvis inflationen skal fortsætte med at falde til omkring 2 %, skal det ske på bekostning af vilkårene på arbejdsmarkedet og virksomhedernes avancer med risiko for en yderligere stigning i antallet af konkurser.
Vækstøkonomierne er klar til at accelerere, men begrænses af FED
Markederne forventer nu kun en eller to rentenedsættelser, hvilket afspejler den amerikanske centralbanks (FED) forsigtige holdning. De seneste prognoser fra de amerikanske pengepolitiske beslutningstagere bekræfter, at rentenedsættelser må vente til slutningen af sommeren eller endda til slutningen af året. Den Europæiske Centralbank derimod igangsatte deres mere lempede pengepolitik i begyndelsen af juni med en rentenedsættelse på 25 basispoint.
På grund af FED’s forsinkede tidsplan er vækstøkonomierne nødt til at bremse eller udskyde deres rentesænkninger for at undgå, at inflationen stiger igen via importen. Brasilien sænkede f.eks. kun sin styringsrente med 25 basispoint i maj efter seks på hinanden følgende sænkninger på 50 basispoint. FEDs udsættelse vil også påvirke pengepolitikken i Afrika og Asien. Centralbankerne i de vigtigste vækstøkonomier har endnu ikke påbegyndt deres pengepolitiske lempelsesprogrammer, hvilket begrænser omfanget af det økonomiske opsving i 2024 og 2025.
På trods af denne forsinkede tidsplan vil mange regioner opleve et positivt momentum. Nogle af landene i Sydøstasien (Vietnam og Filippinerne) vil opnå vækstrater på over 6 %. Indien vil på trods af en lille afmatning have en vækst på 6,1 %. Afrika vil også klare sig bedre end de andre lande og nå en vækstrate på over 4 % med vækst i alle de store økonomier (Nigeria, Egypten, Algeriet, Etiopien, Marokko og i mindre grad Sydafrika).
USA's toldbarrierer: på vej mod en handelskrig 2.0?
Meddelelsen den 14. maj om en kraftig forhøjelse af tolden på import af kinesiske varer bekræfter USA's vilje til at gå op imod Kina i de strategiske handelssektorer. I sidste uge vedtog EU lignende foranstaltninger og indførte yderligere toldsatser på op til 38 % på kinesiske elbiler. Lande som Indien og Brasilien har også allerede taget lignende skridt, hvilket øger risikoen for globale spændinger på handelsområdet. Mexico og Vietnam kan blive de største vindere af denne omstrukturering takket være lavere efterspørgsel på kinesiske produkter. Selv om handelsrelationerne mellem USA og Kina ser ud til at være svækket, er det for tidligt at konkludere, at de to supermagter har afkoblet sig fra hinanden.
Ud over den nuværende amerikanske regerings beslutning om højere importtold giver Trumps kampagneløfter om at indføre globale toldsatser på 10 % næring til bekymringerne om USA's handelspolitik og skaber frygt for global handelsfragmentering.
I en stadig mere usikker geopolitisk kontekst vil optrapningen af toldbarrierer betyde højere omkostninger for virksomhederne, hvilket øger risikoen for en fremtid med yderligere inflation.
> Download hele barometeret for at dykke dybere ned i vores prognoser. <
1- PCE-indekset (Personal Consumption Expenditures) er den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsbarometer. PCE tager højde for prisdata fra virksomheder - ikke forbrugere.
