I juli og august 2023 oplevede både Niger og Gabon statskup, hvilket bragte fokus på denne type begivenheder igen. Hvis vi ser på udviklingen af statskup på verdensplan fra 1950 og frem til i dag, ser vi siden begyndelsen af 2000erne en større koncentration af statskup i Afrika. Denne tendens bekræftes de sidste fem år især.
Afrikas betydning i den historiske udvikling af statskup globalt set
Mellem 1950 og september 2023 blev der registreret 491 statskup i 97 lande, hvoraf 245 var vellykkede. Latinamerika og Afrika stikker ud som de to regioner i verden, der er mest berørt med henholdsvis 29 % og 44 % af de registrerede statskup. Siden 1990'erne har der systematisk været flere statskup i Afrika end i resten af verden. I løbet af det seneste årti har disse kupforsøg haft en højere succesrate end tidligere. Dette er hovedsageligt tilfældet i Sahel-regionen.
Udviklingen i Cofaces indeks for politisk og social sårbarhed i Sahel1 adskiller sig mellem 2008 og 2014 tydeligt fra udviklingen i andre lande på kontinentet, med en markant stigning siden 2012. Væbnede konflikter, regional ustabilitet og militære operationer - især i forbindelse med kampen mod terrorisme, har forværret de sociale og politiske spændinger.
Offentlig udviklingsbistand er afgørende for mange afrikanske lande
Mange afrikanske lande står over for stigende fattigdom og høj gæld. Denne situation forværres af reduceret adgang til finansiering på grund af stigende renter, alt imens finansieringsbehovet fortsat er stort. I denne sammenhæng kan officiel udviklingsbistand (ODA) spille en afgørende rolle.
ODA er fortsat en vigtig del af bruttonationalindkomsten (BNI) i nogle modtagerlande. I Afrika syd for Sahara udgjorde ODA netto 3,4 procent af BNI i 2021 og 4 procent i 20202. I Mali nåede den op på omkring 1,4 milliarder USD i 2021, eller 30 % af det samlede statsbudget. Disse overførte midler varierer dog betydeligt fra land til land og fra år til år.
Udviklingsbistand er også et strategisk værktøj for donorlandene
Flere donorlande og internationale organisationer har valgt at suspendere deres bistand som straf for manglende overholdelse af demokratiske principper. Det gælder f.eks. suspenderingen af støtten til de igangværende franske ODA3-projekter i Niger og Burkina Faso i 2023.
Hvis vi analyserer variationerne i den udviklingsbistanden som en respons på et vellykket statskup, ser vi, at donorlandene i OECD's4 Komité for Udviklingsbistand under den kolde krig (1950-1989) ikke systematisk sanktionerede vellykkede statskup ved at reducere bistanden. Faktisk brugte de den som et økonomisk og politisk redskab til at bevare deres indflydelse overfor potentielle allierede i udviklingslandene. Dette var især tilfældet i Afrika syd for Sahara.
I perioden mellem 1990 og 2010 førte vellykkede kup til en betydelig reduktion i bistanden, dette viser, at donorlandene sanktionerede kup mere regelmæssigt.
I den seneste periode (2011-2021) derimod ser variationerne i bistanden ud til at nærme sig dem, vi observerede under den kolde krig. I en multipolær og mere fragmenteret verden, hvor nationale og konkurrencemæssige geostrategiske interesser er tilbage, kan donorlandenes adfærd i stigende grad komme til at ligne den adfærd, vi så før 1990.
Denne nye verdenssituation kan begrænse brugen af offentlig bistand som et middel til at lægge pres på dem, der begår statskup, især fra den vestlige blok. Disse aktører har mulighed for at nærme sig de store eksisterende vækstlande i Afrika med klare diplomatiske og kommercielle strategier.
Download hele analysen for at læse mere.
1 Sahel = Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger, Sudan og Tchad.
2 https://data.worldbank.org/indicator/DT.ODA.ODAT.GN.ZS?locations=ZG
3 Med undtagelse af humanitær bistand, nogle få specifikke projekter for befolkninger i lignende situationer og visse projekter, der gennemføres af partnere med multilateral finansiering (hvor en afbrydelse kan medføre juridiske risici), kan uafhængige organisationer som lokale myndigheder, universiteter og NGO'er fortsætte deres samarbejde uden økonomisk støtte fra staten.
4 Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling
